Hvad er pilates?

Historien, principperne og hvorfor træningen virker

Historien om Pilates

Pilates blev udviklet for over 100 år siden og er stadig en af de mest effektive træningsformer til at styrke kroppen og forbedre holdningen. Metoden kombinerer styrke, fleksibilitet og kontrol på en måde, der giver resultater for alle.

Joseph Hubertus Pilates

joseph pilates - manden bag metoden

Pilates er opkaldt efter Joseph Pilates (1883–1967), der udviklede træningsformen i begyndelsen af 1900-tallet. Som ung oplevede han selv forskellige helbredsudfordringer, hvilket motiverede ham til at skabe en metode, der kunne styrke kroppen indefra og skabe balance mellem krop og sind.

Under Første Verdenskrig arbejdede han med at træne krigsveteraner i genoptræning, hvor han blandt andet brugte senge med fjedre som hjælpemidler – en idé, der senere udviklede sig til de udstyrsmaskiner, vi i dag kender som reformer og tower.

I 1920’erne flyttede Joseph til New York, hvor han sammen med sin kone Clara åbnede det første studie. Metoden blev dengang kaldt Contrology og blev især populær blandt dansere og atleter, som oplevede, at træningen både forebyggede skader og forbedrede præstationer. Blandt hans elever var bl.a. Romana Kryzanowska, Eve Gentry og Kathy Grant, som videreførte metoden og gjorde den kendt i hele verden.

 

Joseph selv nåede aldrig at opleve den enorme udbredelse, metoden fik efter hans død i 1967. I dag dyrkes pilates globalt – både på måtte og udstyr – fordi principperne om kontrol, præcision og bevidst bevægelse er tidløse og relevante for alle, der ønsker en stærkere og mere balanceret krop.

hvorfor klassisk pilates?

rødder i traditionen suppleret med nutidens viden

Vores undervisning er funderet i den klassiske pilatesmetode, som Joseph Pilates udviklede. Metoden er systematisk, bygget op i en tydelig progression og har givet resultater gennem mere end 100 år.

Samtidig drager vi fordel af den viden, contemporary pilates har bidraget med – fx fra fysioterapi og biomekanik. Fundamentet er klassisk, men vi lader nutidens viden supplere, så træningen bliver både relevant, sikker og effektiv.

Oplev pilates på egen krop

Pilates er bedst forstået, når du selv mærker effekten. Hos Pilates Søborg kan du booke en prøvetime og opleve, hvordan klassisk pilates kan styrke kroppen, forbedre holdningen og give dig ny energi i hverdagen.

[Book en prøvetime her]

pilates idag

Selvom metoden blev udviklet for over 100 år siden, er pilates mere aktuel end nogensinde. Træningen styrker kroppen indefra, forbedrer holdningen og giver øget kropsbevidsthed.

Pilates handler ikke kun om at blive stærkere, men også om at bevæge sig med kontrol og præcision. Derfor er det en træningsform, der både kan udfordre og støtte – og som giver resultater, du kan mærke i hverdagen.

vil du vide mere?

Hvis du vil dykke dybere ned i pilates, anbefaler vi bl.a.:

Return to Life Through Contrology – Joseph Pilates’ egen bog.

Caged Lion af John Howard Steel – en levende fortælling om Joseph Pilates og hans metode.

Pilates Anatomy af Rael Isacowitz & Karen Clippinger – en moderne klassiker om krop og teknik.

hvem kan dyrke pilates?

Pilates er for alle – uanset alder, erfaring eller udgangspunkt

Pilates er en træningsform, der kan tilpasses enhver krop. Uanset om du er nybegynder, erfaren motionist, gravid, senior eller topatlet, kan du få gavn af pilates. 

Øvelserne arbejder systematisk med hele kroppen og kan både forebygge skader, afhjælpe gener og udvikle styrke, smidighed og balance.

Metoden bygger på tidløse principper: kontrol, præcision, vejrtrækning, centrering, flow og koncentration. Når disse elementer forenes, bliver træningen både målrettet og skånsom – og giver resultater, der kan mærkes i hverdagen såvel som i sport og andre aktiviteter.

Pilates styrker ikke kun musklerne, men også kropsbevidstheden. Du lærer at bevæge dig mere effektivt og med bedre alignment, hvilket skaber overskud, energi og en stærkere krop, du kan stole på.

pilates søborg tilbyder Bl.a.

prøv det idag