Salgs – og Medlemsbetingelser hos Pilates Søborg
§1 Medlemskab
Et medlemskab er personligt og må ikke benyttes af andre. I tvivlstilfælde kan Pilates Søborg bede om legitimation.
Ændringer i personlige oplysninger (fx navn, adresse, e-mail, telefonnummer) skal meddeles til Pilates Søborg. Oplysninger om betalingskort skal vedligeholdes i bookingsystemet, jf. §9 og §10.
§2 Ændring i medlemsbetingelser
Pilates Søborg kan ændre medlemsbetingelserne med 30 dages varsel. Eventuelle ændringer vil blive meddelt via e-mail og/eller opslag i centret.
§3 Varighed af medlemskab
Løbende medlemskab/månedsmedlemskab (via betalingsaftale) fortsætter indtil det opsiges, jf. §4.
Klippekort / kontantmedlemskab er gyldigt i 12 måneder fra købsdato og ophører automatisk, når perioden eller klippene udløber. Der gives ikke hel eller delvis refusion.
Et lukket forløb består af et fast antal træninger (typisk 8 gange) og betales forud. Forløbet er personligt og kan ikke opsiges, sættes i bero eller refunderes.
§4 Opsigelse
Kontantmedlemskab/klippekort kan ikke opsiges før udløb.
Månedsmedlemskab kan opsiges med løbende måned + 1 måneds varsel. Opsigelse skal ske via e-mail til support@pilatessoborg.dk og er først gyldig, når du har modtaget en bekræftelse.
Et månedsmedlemskab kan ikke opsiges i en bero-periode.
Lukkede forløb kan ikke opsiges, da de er tidsbegrænsede og forudbetalt.
§5 Prisændringer
Pilates Søborg forbeholder sig retten til at foretage prisændringer. Disse varsles senest 45 dage før ikrafttræden via e-mail til medlemmer og opslag i centret.
§6 Fremmøde
Fremmøde til dit hold skal ske senest 5 minutter før holdstart. Du skal altid booke din plads via vores online bookingsystem.
Ved fremmøde efter holdstart kan vi desværre ikke give adgang, og timen registreres som udeblivelse.
§7 Afbud
Afbud til hold skal ske senest 12 timer før holdstart via bookingsystemet. Afbud til hold kan ikke ske via e-mail eller telefonisk.
For sent afbud koster ét klip (klippekort) eller et gebyr på 50 kr. (månedsmedlemskab) der trækkes automatisk.
Afbud til ene-lektioner og private hold skal ske via e-mail senest 24 timer før. For sent afbud medfører fuld betaling.
Ved lukkede forløb gives der ikke refusion eller erstatning, uanset hvornår et afbud meldes.
§8 Værdigenstande
Mindre værdigenstande kan medbringes i undervisningslokalet eller anbringes i et aflåst skab. Pilates Søborg kan ikke gøres ansvarlig for tyveri eller skader på ejendele.
§9 Ansvar
Al træning foregår på eget ansvar. Det er dit ansvar at være i helbredstilstand til at kunne deltage i træningen.
Pilates Søborg kan ikke gøres ansvarlig for personskader, jf. dansk erstatningsret.
§10 Bero af månedsmedlemskab
Et månedsmedlemskab kan sættes i bero i minimum 2 uger og maksimum 6 måneder – op til to gange årligt.
Besked skal sendes til support@pilatessoborg.dk senest 7 dage før den 1. i den måned, hvor bero-perioden ønskes påbegyndt.
§11 Holdudbud
Pilates Søborg kan ændre antallet og udbuddet af hold løbende. Ved under 3 tilmeldte deltagere kan et hold aflyses med mindst 8 timers varsel.
§12 Fortrydelsesret
Ved onlinekøb har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret.
Hvis du vælger en startdato inden for de 14 dage, frafalder fortrydelsesretten ved startdatoen.
§13 Kvittering
Kvittering sendes til den e-mailadresse, du angiver ved tilmelding. Det er dit ansvar, at oplysningerne er korrekte.
§14 Abonnementsbetaling
For at et medlemskab kan trækkes via betalingskort, skal kortet være aktivt og kunne gennemføre online transaktioner.
§15 Opdatering af kortdata
Det er dit ansvar at sikre, at kortoplysninger altid er korrekte. Manglende opdatering kan medføre, at Pilates Søborg inaktiverer medlemskabet.
Du kan selv opdatere kortdata via bookingsystemet.
§16 Adfærd og medlemskab
Som medlem forventes du at udvise hensyn til både instruktører og øvrige medlemmer samt at følge de praktiske regler for brug af centret.
Ved grov eller gentagen tilsidesættelse af reglerne kan Pilates Søborg opsige medlemskabet.